I start 70’ernes Madagaskar oplever 10-årige Thomas den franske kolonialismes sidste krampetrækninger. Han bor med sine forældre og ældre brødre på en af de franske militærbaser i udlandet. Som ivrig læser af den frygtløse tegneserieheltinde, Fantômette, inspireres Thomas til at kaste et nysgerrigt og undersøgende blik på sine omgivelser. Gradvist får han brudt igennem overfladen på det umiddelbart bekymringsfrie liv som udlandsfranskmand, og hans øjne åbnes langsomt for en anden virkelighed.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.