Vindelev er en lille landsby med 160 indbyggere tæt på Vejle og Jelling. Stedet ligner de tidstypiske, danske landsbyer. En vej går gennem byen. Omkring ligger en kirke, spredte huse og gårde, og den lokale købmand, skolen og bageren er forsvundet. Der er sket en forandring. Nye beboere er kommet til og har overtaget pladsen fra den sidste generation af landmænd, der har boet i byen i mange generationer. En blanding af pæn middelklasse og folk på overførselsindkomster er flyttet til. Men Vindelev er ikke som andre steder. Her er gjort et guldfund, som kan vise sig at være et af Danmarkshistoriens største.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.