På kvindeskolen i Sisimiut samles 25 grønlandske kvinder fra hele Grønland - fra Thule i nord og fra Vest- og Østgrønland - i 1979 for at holde undervise i traditionsrige håndværksteknikker, der i truet i en tid med mange forandringer. Undervisningen skal resultere i undervisningsmaterialer, som man kan bruge fremover for at holde teknikkerne i hævd.
Filmen giver indblik i undervisningen på skolen og detaljeret indsigt i fremstillingen af skindtøj, der er forfinet gennem en lang historie og tilpasset den grønlandske natur og kultur i de forskellige egne af landet. Mens kvinderne arbejder, fortæller de om håndværket og synger sange. Det er de grønlandske kvindeforeninger, som startede i 1948, der står bag skolen og projektet med at samle kvinderne.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.