Den 5. januar 1910 satte Robert Svendsen (1884-1938) rekord ved at flyve i en højde af 84 meter over Kløvermarken. Flyvemaskinen trækkes ud af hangaren. Der fyldes brændstof på. Interesserede flyver-entusiaster ser på, mens Robert Svendsen gør klar. Han letter derefter i sin Voisin-todækker flyvemaskine og flyver hen over Kløvermarken. Charles Robert Edvard Svendsen var udlært mekaniker. Han fik som den første i Danmark flyvercertifikat 1910. Svendsen fløj som den første over Øresund den 17. juli 1910.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.