Høbjergning i Vilslev enge, som den foregik i 1890. Optagelserne, som har fundet sted i Vilslev enge i marskegnene, rekonstruerer høbjergningen, som den foregik omkring 1890. Slætkarlene samles på en gård i Kragelund by, hvor redskaberne gøres klar. De kører om eftermiddagen samlet i hestevogn ud til engene, hvor slætten påbegyndes. Folkene overnatter på engen i vognen og gør slætten færdig følgende formiddag. Vi ser de gamle metoder for skærpning af leen, tilretning af strygen, vejring af græsset samt sammenrivning og læsning af høet.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.