Fra den lille landsby Berlevåg i det allernordligste Norge, hvor indbyggerne gennem generationer har måttet leve med og af det voldsomme og iskolde Barentshav, kommer denne varme film om et standhaftigt mandskor, der synger, så nordlyset danser. De synger af karsken bælg; med frost i øjenbrynene og istapper hængende fra næsen. En film om mænd, om kærlighed, om politik. Eller fisk. Eller vind og vejr. Men for alle vil det være en film om sammenhold under ekstreme betingelser - om at selv de mest spagfærdige stemmer sammen kan stå mål med naturens rasende elementer. Filmen er Norges svar på »Buena Vista Social Club« og har vundet priser over hele verden.
Dagmar, Vester Vov Vov, Grand, Øst for Paradis (Århus), Albertslund Bio, Klovborg Kino (Filmen skulle også have haft danmarkspremiere i Café Biografen (Odense) og Biffen (Aalborg), men blev først vist her fra 9.11.2001.)
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.