Instruktionsfilm om brugen af elektroniske symaskiner. Der instrueres i, hvordan man spoler undertråden, tråder maskinen, regulerer overtrådsspændingen, vælger den rigtige nål, og hvordan man indsætter nålen i maskinen. Derefter demonstreres forskellige typer af sting, hvordan man syr knapper i tøjet, og hvordan man hæfter ende. Der gives råd til ejere af gamle symaskiner, der ikke er elektroniske, men som kan mere, end man umiddelbart skulle tro. Med de gamle maskiner medfølger udstyr som trykfoden, kapsømstrykfoden, lynlåstrykfoden, linealer m.m., der kan være til stor hjælp under syarbejdet. Derudover vejledes der i, hvad man selv kan gøre, hvis maskinen driller. I løbet af filmen fremvises forskellige symaskiner fra mærker som Necchi, Husqvarna, Elna, Singer og Pfaff 230.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.