1) England: Winston Churchill til sine børnebørns barnedåb i byen Fletching i Østsussex. Mange af byens borgere er mødt op for at se den tidligere premiereminister ankomme til kirken.
2) Europas største flyverdokker i Københavns Lufthavn indvies. Den første maskine, der køres til eftersyn, er den danske Skymaster "Sigvard Viking".
3) Det fjerne østen: Borgerkrig i Kina. Kommunistiske guerillasoldater krydser grænsen mellem Hong Kong og Kina. Blandt tropperne er der kvinder, der har deltaget i kampene på lige fod med de mandlige soldater.
4) Sydkorea: Den kolde krig giver hede udslag. Den russiske konsul, hans kone og hustand bliver tvangsevakueret pga. af frygt for spionage. Med bind for øjnene bliver russerne ført nordpå, hvor de må krydse grænsen mellem nord og syd til fods.
5) Danselandskamp i K.B. Hallen: Amatørdansere fra Belgien, Holland, Sverige og Danmark deltager. Der dystes bl.a. i vals og samba. Danmark vinder overlegent.
6) Frankrig: Europarådet i Paris. Her samles udenrigsministrene fra de samarbejdende vesteuropæiske lande for at diskutere Europas økonomi og politik. I mødet deltager bl.a. Gustav Rasmussen, Ernest Bevin og Dean Acheson.
7) Tyskland: Boksekamp på Olympiastadion i Berlin. De tyske landsmænd Dietrich Huchs og Conny Rux dyster i letsværvægt.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.