1) 9. april mindehøjtideligheder i Danmark. Ved mindekorset i Nyhavn og ved fællesmonumentet på Vestre Kirkegård er der kransenedlæggelse og taler. Tusinder er samlet til to minutters stilhed på Rådhuspladsen. I Værløse-lejren afsløres en mindesten for de faldne.
2) Holland: Atlantpagtskonference i Haag. Forsvarsminister Rasmus Hansen, general Ebbe Gørtz og viceadmiral Aage Helgesen Vedel repræsenterer Danmark. Den amerikanske forsvarsminister Louis Johnson indleder mødet med en tale.
3) Stor flyeftersøgning fra Kastrup. En bombemaskine med ti mand ombord er sporløst forsvundet, formentlig over Østersøen. 200 amerikanere og flyvere fra hele verden er kommet for at deltage i eftersøgningen.
4) Frankrig: Politikeren Leon Blums bisættelse. Mindehøjtideligheden finder sted på Place de la Concorde i Paris. Frankrigs præsident Jules-Vincent Auriol, ministerpræsident Georges Bidault deltager.
5) Danmarksmesterskabet i gymnastik. Freddy Jensen vinder fem ud af syv discipliner og bliver danmarksmester.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.