Filmholdet rejser ad den berømte rute, som Mahatma Gandhis saltmarch fulgte i 1930. Saltmarchen var den utrolige massekampagne, som fik almindelige indere til at slutte sig til den ikke-voldelige kamp for demokrati og frihed. Med stop undervejs i de byer og landsbyer, hvor Gandhi og hans støtter kaldte til kamp for uafhængigheden, fortæller filmen historien om almindelige mennesker i Indien i dag og sammenholder deres liv med Ghandis visioner for et demokratisk og frit Indien. Filmen er ikke en rejse i tiden, men en søgen efter det indiske demokrati nu og ikke mindst demokratiets fremtid i landet.
'I Ghandis fodspor' er en ud af i alt ti internationale dokumentarfilm i serien 'Why Democracy?', der tager pulsen på demokratiet kloden rundt.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.