Da Hr. Wilder var barn ønskede han sig en stjerne i fødselsdagsgave. Det fik han ikke. Da han bliver voksen beslutter han sig for, at nu skal det være. Hr. Wilder bygger derfor en kæmpemæssig stige, så han kan kravle op og snuppe sig en stjerne. Men hvad er nu det? Stjernen virker ikke som om, den rigtig trives i Hr. Wilders stue¿ Filmen er en del af serien "Sallies historier" - en række forrygende filmfortællinger for de mindste børn og deres voksne. Forfatteren bag serien er Kim Fupz Aakeson, hvis underfundige satire er fuld af grotesk charme og antiautoritær livsfilosofi. Historierne er indtalt af skuespiller Peter Frödin.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.