Carl Th. Dreyers kortfilmklassiker bygger på en af Johannes V. Jensens "Myter" og fortæller historien om motorcyklisten og hans veninde, som skal skynde sig for at nå færgen i Nyborg, men møder deres skæbne på en fynsk landevej. Filmen er et bestillingsarbejde for Raadet for Større Færdselssikkerhed, og Dreyer har valgt en reportagestil med rystede optagelser og hurtige billedskift, men også indlagt mytiske elementer - chaufføren med dødningehovedet og færgemanden med to kister - der giver den realistiske beretning en stemning af skæbnebestemthed.
35 mm, 1,37:1 Academy, Sort-hvid, Petersen & Poulsen
Dansk biografpremiere
12.05.1948
Premierebiografer
Saga
TV release
03.05.1989, DR
Kommentar
Joseph Koch, den unge motorcykelfører, var prøvechef hos Fisker og Nielsen, som producerede Nimbus motorcykler. Passageren er hans kone. Føreren af dødsbilen, Ewald Rasmussen, var overregissør på Odense Teater. Derudover hjalp den kendte væddeløbskører Herman Larsen fra Odense til ved optagelserne og skaffede bilvraget, som Døden kører i.Læs mere om filmen på carlthdreyer.dk
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.