Instruktøren Kassandra Wellendorf har med animationsfilmene "Storvask" skabt en række små animationsfilm, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Ideen har været at skabe et surrealistisk univers, hvor vaskemaskinens rum kan forvandle sig til enten et ishav, en garnjungle, et pjaltetøjsunivers, en legeplads eller et farligt undervandsunivers. "Storvask" består af 25 små animationer á 3 minutter og er en tv-serie for de mindste børn (3-6 år).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.