Optagelser fra det nye slagterilaboratorium på Landbohøjskolen, som udelukkende tager sig af konserveskontrollen. En omfattende ombygning og modernisering har skabt bedre betingelser for en mere effektiv kontrol og udvidet forsøgsarbejde. I klippet foretages der kvalitetsbedømmelse af eksportkonserves. De særlige smagsdommerne skal bedømme udseende, smag, lugt og konsistens. Der er lagt vægt på, at dommerne sidder frit og ugeneret, når bedømmelsen er i gang. De må ikke tale med hinanden eller ryge inden prøverne. Det nye laboratorie kan endvidere byde på et forsøgskøkken, hvor man skal finde frem til, hvorledes de enkelte produkter bedst lader sig anvende i husholdningen.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.