Veninderne Regan, Gena og Katie er totalt i chok, da de hører at deres halvkiksede high school veninde, Becky, skal giftes før dem OG at de skal være brudepiger! Gena og Katie er stadig singler og Regan har uden held forsøgt at tvinge et frieri ud af sin kæreste. Aftenen før brylluppet er der polterabend, og så bryder helvede ellers løs. Gena nævner brudens skjulte bulimiflip i sin tale og Katie glemmer at aflyse stripperen, som Becky absolut har frabedt sig. Efter de tre piger har druknet deres misundelse i baren, kommer de (ups!) til at rive brudekjolen midt over. Nu begynder en vild jagt gennem natten for at fikse kjolen, for at blive ædru og for at redde den allersidste ære på pigernes vilde polterabend.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.