Filmens hovedperson Wouter tilhører den hvide middelklasse i 80'ernes apartheids-Sydafrika. Han har deltaget i krigen mod "terroristerne" i Namibia og Angola, har mishandlet, voldtaget og myrdet. Han bliver opfordret til at vende tilbage til krigen af sine soldaterkammerater, men han kan ikke længere klare krigens umenneskelighed. Han gennemlever en skæbnesvanger krise og lader sin indespærrede aggression få voldsomt seksuelt afløb i forholdet til sin kone, som trods det solidariserer sig med ham. De to fryses ud af det hvide samfund, og de bliver totalt isoleret blandt de hvide, som lever bag det hegn, der adskiller de hvide og de sorte i Sydafrika.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.