Sexturisme forbindes ofte med blegfede, hvide mænd. Men først vendte Ulrich Seidl om på kønsrollerne i sin kontroversielle spillefilm 'Paradise: Love' om midaldrende, europæiske kvinder på eventyr i Kenya og nu følger en dokumentarisk, dansk pendant - men denne gang med både finfølelse og menneskeligt overskud! Juma er en 'beach boy', der har gjort det til en reel profession at forføre kvinder, der rejser til Kenya fra Europa for at føle sig unge og attraktive igen. Som så mange andre, unge kenyanere drømmer han selv om et bedre liv i Europa. Og måske er drømmen faktisk inden for rækkevidde. Hans romance med den britiske 'sugarmama' Lynn kunne nemlig godt udvikle sig til noget mere end en fræk ferieflirt.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.