Don og Ellie Griffin, der har været skilt i mange år, tvinges af omstændighederne (alt for) tæt på hinanden igen. Deres adoptivsøn, Alejandro, der skal giftes med sit hjertes udkårne, Missy, beder dem om - for husfredens skyld - at lade som om de er gift, bare for denne ene weekend, for ikke at støde sin biologiske og meget religiøse mor, der har meldt sin ankomst til brylluppet. Don og Ellie ved med det samme, at det vil blive svært pludselig at skulle spille et lykkeligt gift par, men det er vand i forhold til Dons mangeårige kæreste, Bebe, der ikke har tænkt sig sådan uden videre at blive desavoueret, uden lige at sætte sit helt personlige præg på brylluppet...
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.