DVDen indeholder en filmoptagelse af en sceneopførelse af musicalen 'Billy Elliot'. Gennem dialog, sange og danse fortælles historien om den 11årige arbejderklassedreng Billy, som lever i en minearbejderfamilie midt under 1980'ernes arbejdskampe omkring de britiske kulminer. Hans far vil have ham til at gå til boksning, men Billy opdager, at han hellere vil gå til ballet. Han viser sig at være så talentfuld, at han har håb om at komme på den nationale ballets elevskole, men kan han overvinde miljøets misbilligelse og faderens modstand mod projektet?
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.