Da Beth vender hjem efter en forretningsrejse i Hongkong, udvikler det, hun troede var jetlag, sig i en langt mere ondartet retning. To dage senere dør hun, og lægerne fortæller hendes chokerede mand, at de ikke aner hvorfor. Snart spreder den mystiske smitte sig på tværs af grænser, og mens dødstallene stiger til hundredtusinder, går et korps af eksperter i gang med at bekæmpe truslen. Dr. Ellis Cheever leder efter en vaccine, en ung læge sendes i marken for at minimere smittefaren, og en WHO-udsending jagter virussens kilde. Imens sætter en blogger en epidemi af paranoia i gang. Spørgsmålet er nu, om man redder sig selv eller andre i et samfund i opløsning.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.