De har en tragisk fortid, de kommer fra den forkerte side af gaden. Men de er unge og de har musikken ¿ og når de finder dansen, springer de ud på gaderne, finder glæden og går en strålende karriere i møde. Men først skal de altså lige af med den tragiske bagage; moderens død, en teenagefødsel, kriminalitet, gæld - og en truende gangster, der har sat temmelig mange penge i de danse "battles", som de unge samles om. Her er Megan, der har opgivet balletten på grund af sin mors død, teenagemoderen Charity, der fødte sit barn på dansegulvet, Thomas, der kan gadens rytmer, og hvis hjerte banker for Megan, og alle de skrappe fyre og tøser, som flasher deres seje attituder på dansegulvet mellem halsbrækkende akrobatik.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.