Dansk Film-Avis var en dansk produceret nazistisk ugerevy, der udkom i årene 1941-1945. Den bestod typisk af tre dele: dansk stof, optaget af danske kameramænd, tysk stof fra Tyskland og reportager fra fronten, produceret af Deutsche Wochenschau.
1. Billeder fra bombeangrebet på København 21. marts 1945. Den Franske Skole på Frederiksberg Alle 74 blev ramt ved en fejl - 86 børn og 18 voksne omkom.
2. Et kor og orkester af ukrainere synger og spiller for deres landsmænd, som arbejder i Tyskland.
3. Cirkus Sarrasani fortsætter sine gæsteforestillinger for tyske arbejdere og sårede soldater. Den internationale artist Smetona på slap line. Federico - manden med ståltænderne.
4. USA: De enorme prisstigninger fremkalder den ene strejke efter den anden. Amerikansk politi angriber med brutal hensynsløshed stejkende rustningsarbejdere i Detroit, talrige døde og sårede.
5. Spanske arbejdere i massedemonstration mod bolsjevisme, som overværes af general Franco.
6. Østfronten. De russiske angreb bliver atter og atter slået tilbage, de rødes tab er uhyre store. Tyske modaktioner forberedes.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.