Filmen giver indblik i indvandrerbørns vilkår i det danske samfund. Sherife kommer fra Jugoslavien og forstår ikke, hvorfor mennesker ikke kan acceptere hinanden, som de er, eller hvorfor hendes klassekammerater ikke er nysgerrige på, hvordan man lever andre steder. I filmen får vi - fra hendes og andre børns perspektiv - indblik i livet i Jugoslavien, og hvordan det adskiller sig fra Danmark. Når de er på sommerferie, er det fx børnenes arbejde at passe dyrene. Et af børnene fortæller, at hun bedst kan lide Jugoslavien, for der bliver hun ikke drillet. Danske skolebørn har mange fordomme om indvandrere.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.