NYPD politiassistenten Ralph Sarchie fra 46. politidistrikt har oplevet sin del af mørkets
handlinger på South Bronxs brutale gader. Området
er kendt som et af USAs barskeste hoods og Sarchie
har med tiden været vidne til utallige rædselsvækkende handlinger med aner til umenneskelighedens yderste grænser. Og det er begyndt at formørke hans sind i en sådan grad, at det er begyndt at påvirke forholdet til hans kone, Jen og lille datter, Christina. Men da den i stigende grad martrede Sarchie og hans makker, den iskolde ex-Army Ranger, Butler, der aldrig siger nej til et godt slagsmål, kaldes ud for at efterforske en bizar
hændelse, kommer de begivenheder, der følger, til at
udfordre den pragmatiske Sarchies tro og verdensbillede i en grad, han ikke troede mulig. Omstændighederne leder til, at han allierer sig med den frafaldne præst, Joe Mendoza, hvis egen tro
har været udfordret til grænsen ved flere lejligheder.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.