På en togrejse kan man opleve mange spændende og sære ting, og det er da også lige, hvad der sker for en dreng, der måbende må lægge tegneserien, da en mystisk mand begynder at fortælle, at han har levet og rejst i hundrede tusinde år. Han beretter stærkt personligt sin på een gang enkle og forunderlige historie. Det handler nemlig om selve menneskets historie fra urjægernes barske liv til nøjsom bondetilværelse og farefyldt skibsfart og blomstrende handel. Men det er det almindelige menneskes drømme og stræben, der fortælles om. Her er ikke megen tid til kedelige og dovne grever og baroner! En frisk live action og moderne videoficeret historieundervisning, der for eksempel kan supplere både bøger og tegnefilmen »Verdenshistorien« (se denne).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.