Året er 1975. Filmen følger hele konfirmationsforløbet fra de første forberedelser, til indkøb af kjole, konfirmationssang, mad til festen frem til selve Den store dag. Eksempler fra landet viser forberedelserne i hjemmet og hos præsten og usikkerheden hos børnene i fortolkningen af begrebet konfirmation. Samtalerne med børnene på tomandshånd understreger, at for de fleste er pengene og gaverne det egentlige motiv. Uden entydige synspunkter lægger filmen op til debat om et fænomen, som næsten alle 13-14 årige skal tage stilling til.
Filmen indeholder bl.a. optagelser fra præstegården ved Bredsten Kirke og Langelinieskolen (nu Vejle Midtbyskole).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.