Svensk censur 13.10.1911 - forbudt.
I København var det tilsyneladende kun plakaten, som blev forbudt. Folkets Avis skriver 30.11.1911 under overskriften "Lili Becks Unævnelige": Censor og Politidirektøren paa Dyds- og Krigsstien. Censor P. A. Rosenberg, der ellers røgter sit Embede ret Spor- og lydløst, fik i Gaar et Anfald af Energi. Han havde paa "Victoria-Teatret"s Plakat for den sidste Film, "Den utro Hustru", set et Syn, der fik ham til at rødme: Frk Lili Beck i Underbukser. Det virkede paa ham som en rød Klud paa en Tyr. Han opsøgte øjeblikkelig sin Ven Politidirektøren og bad ham fjerne Plakaten, hvad Hr. Eugen Petersen selvfølgelig straks var parat til. Heldigvis var det jo kun paa Plakaten, at de to Dydsdragoner fjernede de Unævnelige. Frk. Lili rørte de ikke ved.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.