Illegale optagelser af danske sabotageaktioner, som siden blev smuglet ud af Danmark til brug for de allieredes krigsførelse. Også dokumentation af de mange shallburgtage-aktioner: Magasin, Illum, Nordisk Films studier i Valby, Tivolis koncertsal og mange flere.
Jvf. kort artikel i Jyllands-Posten 5/9 1990: I sommeren 1944 blev efterretningsofficer Ole Lippmann sendt til England for at blive faldskærmsjæger. Ved afrejsen fik han af Theodor Christensen nogle filmklip med danske sabotage-aktioner. Af forskellige årsager endte disse filmklip i en skuffe hos SOE (Special Operations Executive) i London. På et senere tidspunkt fandt Lippmann (der nu var blevet de allieredes chef i modstandskampen) materialet, fik det klippet sammen og fik en danskfødt sømand i US Navy til at indtale en speak. Det amerikanske Office of War-Information sendte kopier på hovedsprogene ud til 24 lande, og filmen blev flittigt anvendt i Europa, Amerika og Asien.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.