Det moderne maleri

Impressionismen: Det, vi i dag kalder moderne kunst, begynder med impressionisterne. I filmen præsenteres det billede, som gav retningen navn, Claude Monets "Impression, soleil levant" - indtryk af en solopgang. videre følger malerier af Sisley og Pissarro og de øvrige kunstnere, som sluttede op om bevægelsen.: Renoir med sine menneskeskildringer, Degas med motiver hentet fra opera og ballet, væddeløbsbaner og fortovscafeer, Toulouse-Lautrec, som blev en af sin tids skarpeste satirikere og på plakatens område står som nyskaber. Neo-impressionisterne, der forsøgte at sætte impressionismen i system, repræsenteres af signac og Seurat, og filmen slutter ved malerier af Cezanne og Gauguin, der begge strejfede det impressionistiske maleri, men senere fulgte andre tendenser i deres udvikling.
Ekspressionismen: Van Gogh blev banebryder for det ekspressionistiske maleri, og i filmen kan man følge hans udvikling. Ekspressionismen er ikke knyttet til et bestemt formsprog, retningen karakteriseres ved store modsætninger. Navne som Utrillo, Modigliani, Munch, Nolde, Klee, Matisse og Chagall forekommer i denne sammenhæng, ligesom COBRA-gruppens medlemmer: bl.a. Jorn og Appel. Picasso er selvsagt også med.
Dada og surrealismen: Surrealismen betragtes af mange som et højdepunkt af uforståelighed inden for den moderne kunst. I filmen forsøges en tilnærmelse, og gennem et par eksempler påvises tilfælde i verdenskunsten, hvor bl.a. Hieronymus Bosch i 1400-tallet malede billeder med samme gådefulde indhold. Freud og psykoanalysen har stået fadder til den moderne surreale kunst, men den har rige aspekter og rummer både en Miros farveglade lærreder, og de belgiske Magritte og Delvaux' mere morbide værker. Billeder af Dali slutter filmen, og han citeres for sin udtalelse om, at "skønheden er summen af vore perversiteter".