Lettere irriteret over Sikkerhedsrådets trusler om indgriben i Wadiyas absolut fredelige udvikling af atomvåben beslutter Wadiyas enevældige og højt elskede diktator Haffaz Aladeen at tage til New York for at tale denne zionistisk dominerede generalforsamling til rette. Han ankommer med hele sit følge af kameler og barmfagre, kvindelige livvagter (til rådighed dag og nat) og installerer sig i en overdådig suite omgivet af kostbare tæpper, udstoppede tigre og malerier af sig selv. Men Aladeen er ganske blind for at han skal vogte sig for fjender meget tættere på. Hans højre hånd (og hans onkel) Tamir får ham udskiftet med en dobbeltgænger og skaffet af vejen. Meget mod Tamirs plan undslipper Aladeen imidlertid, men berøvet sit kendte fuldskæg og al anden identifikation. Derfor bliver han snart forvekslet med en ihærdig demonstrerende mod sit eget diktatur uden for FN¿s hovedkvarter og taget under vingerne af aktivisten Zoey (som dog finder hans opførsel noget¿ nå ja, diktatorisk).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.