En tolvårig dreng kan ikke holde forældrenes hyppige skænderier ud og stikker af hjemmefra. Han holder sig skjult i et par uger, hvor han bl.a. tjener penge ved bærplukning og i den forbindelse træffer en pige. Han bliver også gode venner med en alkoholiseret forhenværende pilot, der imidlertid begår selvmord. Politiet finder ikke drengen, men han vender selv tilbage til forældrene.
Ebbe Nyvolds debut som spillefilminstruktør henvendte sig både til børn og voksne og blev pænt modtaget af anmelderne. Filmen var inspireret af en autentisk sag.
Kilde: Peter Jeppesen, Ebbe Villadsen og Ole Caspersen: 'Danske spillefilm 1968-1991' (1993).
Mere information
Birgitte Hesselaa: Lansen, miragen og lokomotivet. Tusind Øjne 69/1984.
Søren Vinterberg: Drengen der forsvandt. Levende Billeder 3/1984.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.