Socialdemokratiets propagandafilm om fremtidsdrømme for Danmark anno 1960. Selv om Danmark atter er frit, er den tidligere modstandsmand og arbejder, Svend, desillusioneret. "Det hele er noget møg". Fremtidsdrømmen inkarneres af en ung kvinde, Karen, som viser Svend visionerne om et bedre liv i 'ungdommens land'. Der er boliger og en atomdreven bil til alle. Til de ældre er der aldersrenteboliger. Maskinerne på fabrikken er 'vores ven', og arbejdsdagen er på 6-7 timer. Arbejde og sammenhold er nøgleordene for projektet 'Fremtidens Danmark'.
Filmen er lavet til et fremstød for Socialdemokratiets nye partiprogram, 'Fremtidens Danmark', men blev aldrig sendt i distribution, da filmen blev anset for at være kontroversiel, fordi den lovede for meget til landets vælgere.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.