I det sydvestlige Toscana i Italien ligger området Maremma, der traditionelt beboes af bønder. Men efterhånden har også byboere kastet deres kærlighed på det smukke landskab, hvor den økonomiske krise for bønderne har medført, at de sælger husene fra. Markerne tilhører stadig bønderne og for at undgå konkurs, indgår de aftaler med en af verdens største solenergiproducenter om at leje jorden ud til store solcelle 'plantager'. Lokalpolitisk er det en måde at skabe arbejdspladser i et økonomisk udsat område,
men det smukke landskab og byboernes drømme om
idylliske bed & breakfasts trues. Fronterne trækkes op og en bitter konflikt i det lille lokalsamfund opstår. For hvem vil drømmen om Maremma bestå?
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.