Såkaldt porno-gyser om en fattig forfatter, der med sin unge kone flytter ind i et skummelt pensionat, der drives af en afdanket skuespillerinde og hendes søn, der er dværg. Konen opdager, at de holder unge piger fanget på øverste etage. Dværgen har gjort dem afhængige af narkotika og lader perverse mænd forlyste sig med dem mod betaling, mens han selv kikker med. Den unge kone er udset som næste offer, men reddes i sidste øjeblik af sin mand.
Engelsksproget dansk-amerikansk samproduktion rettet mod det amerikanske marked. Der medvirker engelske og engelsktalende danske skuespillere. Filmen foreligger både i en hardcore-versionen, som vistes herhjemme, og i en udgave uden explicitte sex-scener.
Kilde: Peter Jeppesen, Ebbe Villadsen og Ole Caspersen: 'Danske spillefilm 1968-1991' (1993).
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.