Den 8. december 1995 blev Jean-Dominique Bauby ramt af en hjerneblødning. Den 42-årige familiefar og succesrige chefredaktør på det højtprofilerede modemagasin "Elle" er med ét forvandlet til en levende grøntsag - fanget i den tilstand, lægerne kalder locked-in-syndrom: Hans mentale ressourcer er ubeskadigede, men hans krop er fuldstændigt lammet. Han er som fanget i en dykkerklokke. Ved at blinke med det ene øjenlåg i et morselignende kode-system, dikterer han sine indtryk fra sygesengen og rullestolen, sine overvejelser, drømme og erindringer, der melder sig med særlig styrke i den tilsyneladende umulige situation. I sit ultimative fangenskab finder og raffinerer Bauby en anden frihed: Forestillingens, tankeflugtens og bevidsthedens sommerfugleagtige frihed. Han nedfælder sine erindringer i bogen "Dykkerklokken og sommerfuglen".
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.