I serien »Danmark indefra« ser indvandrere på Danmark og danskere. Her erklærer den polsk fødte instruktør sin kærlighed til noget af det danskeste danske: en gris. Hovedpersonen fortæller om at være i Danmark, og filmen slutter med en sang, grisens hyldest til sit fædreland!
Filmen er en hyldest til økologisk mad. I denne lyriske dokumentarfilm fortæller grisemor selv historien om en helt almindelig dag i hendes liv som økologisk gris. Når hun står og skuer ud over engen, hvor hendes små griseunger boltrer sig, filosoferer hun over det gode griseliv. Hun er stolt af den skinke og bacon, som hun kan levere, og hun er stolt af, at hendes unger en dag ender som berømt dansk svinekød ude omkring i verden. Hun ved bedre end nogen, at kun et godt griseliv giver godt svinekød.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.