Den tidligere politiagent Brian O'Conner har slået sig sammen med eksfangen Dom Toretto på den modsatte side af loven. Brian og Mia Toretto har været på flugt fra myndighederne lige siden de hjalp Dom med at flygte fra lovens lange arm. Nu venter et sidste kup i Rio de Janeiro, som kan være deres sidste mulighed for at slippe fri af fortiden. De samler et hold af topkørere, før de må konfrontere den korrupte forretningsmand, der vil dem til livs. Den benhårde FBI-agent Luke Hobs fanger altid sin mand, og da han får til opgave at finde Dom og Brian, bruger han og hans team alle midler, de har til rådighed. Men jo tættere han kommer på sit bytte, des sværere bliver det at adskille de gode fra de onde.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.