Der var engang en smuk prinsesse, som af den onde dronning blev bortvist fra sit magiske rige til Manhattan! Prinsesse Giselle finder hurtigt ud af, at vor moderne verden ikke fungerer efter "lykkeligt til deres dages ende"-princippet, og har desperat brug for hjælp. I mangel på en ridder på en hvid hest vender hun sig til en skilsmisseadvokat, og selv om han af indlysende grunde ikke ligefrem er romantisk af natur, så begynder hun at få varme følelser for ham, selv om hun i virkeligheden allerede er lovet bort til en særdeles acceptabel eventyrprins hjemme i sit fortryllede rige.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.