Filmen, hvis engelske titel er »Victims of Geography« er en rytmisk monteret roadmovie om et Europa, der skal komme sig efter en krig. På en rejse gennem Sarajevo, Beograd, Zagreb, Budapest, Berlin, Amsterdam og Southampton møder man Europas guerillahær: nomader, øko-krigere, net-borgere, radio-pirater, sigøjner-aktivister, streetfighters, skinheads, party-girls og soul-surfers. Fælles for dem er deres stærke tilknytning til det sted, de kommer fra - og en endnu større længsel efter at slippe væk herfra og indgå i et større netværk. En film om unge med store visioner, mod og energi til at kæmpe for personlig frihed og en fælles fremtid.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.