I et hengemt parcelhus i Friheden, et forstadsområde til København, bor Erik og Nina. De lever som lovlydige borgere med deres to børn Esther og Kaj i en hverdag fyldt med forældreintra, kageordning og realkreditlån. Engang var Erik og Nina unge og stormende forelskede og levede et adrenalinfyldt liv som con-artister, hvor intet svindelnummer var for farligt. Men da Nina en dag blev gravid, trak de sig fra det kriminelle liv for at leve en fredfyldt tilværelse i forstaden.
17 år og mange skolehjemsamtaler senere er Erik og Ninas ægteskab blevet til en passionsforladt, praktisk foranstaltning, og den monotone hverdag ruller derudaf – lige indtil deres gamle medsammensvorne Jacqueline dukker op og tvinger dem ud i et sidste, grandiost svindelnummer mod en grisk medicinalvirksomhed.
Skal kuppet lykkes, må Erik og Nina genfinde både gamle talenter og hinanden, mens de balancerer vasketøjet og indkøbene med det hæsblæsende liv som con-artister.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.