Guldbagge- og Fipresci-vinderen "Gensynet" udspiller sig i et udefinerbart grænseland mellem virkelighed og fiktion. Anna Odell forsøger at overkomme barndommens mobningstraumer ved at konstruere en konfrontatorisk hævnfantasi over sine tidligere klassekammerater, der netop har holdt 20 års jubilæum. Odell var ikke inviteret til festen, men i sin grænseoverskridende, fiktive iscenesættelse forestiller hun sig, hvordan aftenen kunne have udspillet sig, hvis hun havde været inviteret - og havde taget bladet fra munden. Som om det ikke var grumt nok i sig selv, så opsøger den kompromisløse instruktør efterfølgende sine virkelige tidligere klassekammerater og konfronterer dem med filmen.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.