For seks år siden var det Jim Terrier, der trykkede på aftrækkeren og sendte det dødbringende projektil mod ministeren for minedrift og dermed kastede Congo ud i nye blodige kampe mellem rivaliserende militser. Nu er han tilbage i Congo som et nyt menneske, ikke længere lejesoldat, men NGO'er der arbejder med vandboringer. Alligevel er der nogen, der forsøger at slå ham ihjel. Jim bliver nødt til at grave ned i sin blodige fortid for at afsløre, hvem der vil ham til livs. Det går hurtigt op for ham, at han bliver nødt til at finde ud af, hvem der i sin tid bestilte mordet. Sporet fører ham via London til Barcelona, hvor hans gamle chef, Felix, nu er succesfuld forretningsmand. Undervejs finder han ud af, at den kvinde, han blev nødt til at svigte og efterlade i Congo nu er gift med Felix. Spørgsmålet er, om Jim kan stole på Felix - eller om jalousi og økonomiske interesser vil få ham til at forråde sin gamle ven. Snart flyver kuglerne atter om ørerne på Jim Terrier, der forfølges både af lejesoldater og af Interpol, der har en efterforskning af sagen i gang.
København og omegn: CinemaxX, Palads, Empire, Lyngby, Nordisk Film i Tåstrup, Nordisk Film i Hillerød, Helsingør, Holbæk, Nordisk Film i Næstved, Roskilde og Rødovre i Atlas.
Provinsen: Århus (CinemaxX og Nordisk Film i Århus), Nordisk Film i Aalborg, Odense (CinemaxX og Nordisk Film i Odense), Nordisk Film i Esbjerg, Fredericia, Hjørring, Holstebro, Horsens, Kolding, Nykøbing Falster, Nordisk Film i Randers, Silkeborg, Slagelse, Struer, Svendborg, Thisted, Torshavn, Vejle og Viborg
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.