En gruppe gamle venner mødes for at fejre en vens hjemkomst efter et mangeårigt eksil. På en terrasse over Malecon, Havanas strandpromenade, ligner det anslaget til en postkort-romantisk genforeningsfest, dyppet i rom og indhyllet i røg fra gode cigarer. Vennerne mindes ungdomstiden, og selv de hårde 1990’ere, hvor Sovjetunionen gik i opløsning, står i et idyllisk lys. Snart borer samtalerne sig dog dybere ned i den konfliktfyldte tilværelse på Cuba. Laurent Cantet (’Klassen’) har skabt et tankevækkende, rørende og stærkt menneskeligt drama, hvor solbrændte Havana næsten bliver en karakter i sig selv.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.