I den sidste af de tre film i filmatiseringen af "Hobbitten" er det lykkedes Thorin og hans dværgekrigere at tilbageerobre de enorme skatte i Det Ensomme Bjerg, men dragen Smaug retter nu sin vrede mod de forsvarsløse folk i Søby. Thorin er besat af den tilbagevundne skat, og han sætter alt over styr for at rage til sig. Bilbo forsøger forgæves at bringe ham til fornuft, men må tage et desperat og farligt valg. Samtidig har Troldmanden Gandalf indset, at Smaug ikke er den eneste trussel i Midgård, for en hær af orker er på vej til Det Ensomme Bjerg. Dværgene, menneskene og elverne må beslutte sig for, om de kan kæmpe sammen, for alene har de ikke en chance. Bilbo må kæmpe for sit eget og sine venners liv i Femhæreslaget, hvor Midgårds skæbne vil blive afgjort.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.