Filmen vandt Juryens Grand Prix i Venedig. Forstæder er ofte blevet brugt til at vise tilværelsens banalitet. Ulrich Seidls første spillefilm udspiller sig i årets varmeste dage. Den er indspillet i en trøstesløs østrigsk forstad, hvor seks historier væver sig sammen til et billede af mennesker, som er desillusionerede, ensomme og fremmedgjorte - et univers mellem et indkøbscenter og en motorvej. Det er meget varmt, og menneskene går rundt i deres undertøj, bikinier eller ingenting. Temperaturen stiger, og der lægges op til både sex og vold. Ensom kærlighed og trætte lidenskaber. Filmen er grotesk, hudløs, morsom og intens - og først og fremmest sand. En stemning som balancerer midt imellem tragik og komik.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.