Filmen handler om Thomas, en ung mand i slutningen af gymnasiet, der mister sin bedste ven Mathias i en ulykke. Han vil ikke acceptere vennens død og bevæger sig ind i et imaginært venskab med sin afdøde kammerat. Hans nærmeste forsøger at hjælpe ham igennem sorgen og trænge ind til ham, men jo mere de forsøger at komme tæt på, des mere skubber han dem fra sig. Til sidst har han brændt alle sine broer så både familie, venner og kæreste er blevet lukket ude fra hans verden. Først da kan han fuldbyrde venskabet med Mathias, i forsøget på selvmord, hvilket Mathias forhindrer i sidste øjeblik og Thomas er alene med sin erkendelse.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.