Man må gå ud fra, at drengene fra "Jackass" højt og helligt har lovet hinanden ikke at hæve det intellektuelle niveau i denne tredje omgang mere eller mindre mislykkede (og som regel temmelig smertefulde) stunts og tåbelige practical jokes med hinanden og ganske uskyldige forbipasserende. Og så siger man, at intet er så godt som i gamle dage. Det aftvinger selvfølgelig respekt, at hele holdet er samlet igen for - i deres efterhånden modne alder - at udsætte sig selv for diverse kvæstelser og gensidige ydmygelser.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.