Joe Ransom er en mand i sine bedste år, hård i filten og med næverne siddende løs. Han drikker hellere en genstand for meget end én for lidt. I dagligdagens trummerum aner man brudstykker af et forlist ægteskab, forsømte og forladte børn og forhold, der ikke har meget at gøre med romantik. Alligevel svæver der en uforklarligt charmerende aura omkring ham. På trods af hans uansvarlige livsstil arbejder Joe døgnet rundt. Han kan ikke holde på et job længe af gangen og lige for tiden har han tjansen som sjakformand for et hold skovhuggere. Et job, der måske passer ganske godt til hans væsen og statur. Det er også her, at han en dag støder på den 15-årige Gary og hans uansvarligt alkoholiske far, Wade, da de søger arbejde. Joe indser hurtigt, at der ligger meget godt gemt i Gary - måske alt det, han ikke selv fik lukket op for - hvis drengen ellers kan slippe ud af farens dominerende og voldelige greb.
Inden længe er det helt tydeligt, at de to nærmest er en spejling af hinanden og mod alle odds fungerer de vældig godt i hinandens selskab, selv om især Joe ikke gerne vil indse det.
Dagmar, Palads, Vester Vov Vov, Albertslund Biograferne, Værløse Bio, Gloria, Park Bio, Gentofte Kino, CinemaxX, Kinopalæet (Lyngby), Valby Kino, Atlas Biograferne (Rødovre Centrum) samt 13 biografer i provinsen. Herefter forskudt premiere i biografer over hele landet fra 25. august til 20. september.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.