»Kaosmos« er en dokumentation af det berømte Odin Teaters forestilling med samme titel. Forestillingens fiktive ramme er, at vi befinder os i en landsby i Europa. Her fremfører indbyggerne hvert år forestillingen »Dørens ritual«, om manden som beder om adgang til lyksalighedens rige, men får besked på at vente, - en kafkask venten, der varer livet ud. Ind i denne historie væves en masse andre historier og sange, H.C. Andersens »Historien om en moder«, »Jeg plukker fløjlsgræs«, »Se min kjole« m.fl.. En fortælling i mange lag og stilarter om livet i al dets skønhed og gru. »Kaosmos« er iscenesat af Eugenio Barba og havde premiere i 1993.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.