Vi følger en livstræt drabschef, der hutler sig gennem en rutinepræget hverdag og bedøver sindet med rigelige mængder cognac. Hans datter Olga er spiseforstyrret som en reaktion på morens nylige død. Derfor sender faren Olga hen på en psykiatrisk afdeling, hvor den unge særling Anna arbejder. Anna har en noget anderledes tilgang til sorgbearbejdning, for hun er nemlig – ifølge sig selv – i stand til at kommunikere med de døde. Derfor kan hun sætte Olga i kontakt med sin mor og dermed bringe fornyet håb ind i hendes liv. Og pludselig får Olgas firkantede far øjnene op for, at der måske er mere mellem himmel og jord.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.